Retur- & fortrydelsesret

Tryk her for at komme til returportal

 

Du har 14 dages retur- og fortrydelsesret. Inden for de 14 dage kan du fortryde dit køb og derefter returnere varen til os.

Retur- og fortrydelsesretten løber fra den dag, du har modtaget din bestilling. Udløber fristen på en helligdag, lørdag, Grundlovsdag, Juleaftensdag eller Nytårsaftensdag forlænges fristen til den følgende hverdag. I tilfælde af flere forskellige varer, som er bestilt i én ordre, men leveret enkeltvis, løber retur- og fortrydelsesretten fra modtagelsen af den sidste vare.
 
For at gøre brug af retur- og fortrydelsesretten skal du returnere din vare senest 14 dage efter modtagelsen.

 

Scandidact afholder omkostningerne ved returnering. For at gøre brug at retten til fri retur, er det nødvendigt at returseddel er udfyldt og at den pakkelabel Scandidact stiller til rådighed benyttes.

 
Når vi har modtaget varen, tjekker vi den og tilbagebetaler det beløb, som du har betalt ved købet (inkl. leveringsomkostninger). Returvarer behandles senest 14 dage efter modtagelsen.

For specialfremstillede produkter eller varer uden for vores normale sortiment har kunden, uanset ovenstående, ingen retur– og fortrydelsesret.

Returnering
Hvis du fortryder dit køb, skal varen sendes retur til Scandidact. Dette gøres ved at følge vejledningen på vores returportal, der kan findes her:

 

return.shipmondo.com/scandidactretur

Husk at vedlægge retursedlen, hvorpå du skriver dit ordrenummer, og hvad du ønsker (f.eks. ny vare, penge retur). Har du betalt med betalingskort, overfører vi pengene til dit kort igen. Pengene kan ikke udbetales til en anden konto.

Ved returnering af varen bør du sikre dig, at varen er forsvarligt indpakket. Omkostninger i forbindelse med returnering af varen afholdes af Scandidact. Vi stilller en pakkelabel til rådighed, som du bedes påsætte forsendelsen og aflevere i en PostNord-pakkeshop eller et posthus.
 
Vi anbefaler, at du sender varen tilbage i original emballage, da manglende original emballage kan trække ned i vurderingen af varens salgsværdi. Læs mere herom i afsnittet ”Vurdering af varens salgsværdi”, som du finder herunder.

Du skal sende varen retur senest 14 dage, efter du har fortrudt. Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav.
 
Vurdering af varens salgsværdi
Som kunde kan du fortryde købet, efter du har testet varen. Dog kan du helt eller delvist miste dit købsbeløb, hvis varen er brugt/afprøvet ud over, hvad der er muligt i en fysisk butik.  Varens værdi kan være blevet forringet, fordi

- du reelt har taget varen i brug.
- varen er blevet beskadiget, mens du havde ansvaret for den.
- du har håndteret varen på en anden måde, end det var nødvendigt for at kunne fastslå varens art, egenskab og funktion.
- du har brudt varens plombering, original emballage eller lignende.

Hvis varens værdi er blevet forringet, laver vi en konkret vurdering af, hvad den brugte vare kan sælges for til en anden forbruger. En evt. værdiforringelse får du ikke retur.