Historien om Scandidact
Dybere forståelse og bedre færdigheder i over 50 år
Scandidacts mission er at bidrage til at skabe dybere forståelse og bedre færdigheder indenfor de naturvidenskabelige fag.
Scandidact blev etableret i 1969 og har siden været blandt de ledende aktører på markedet for udstyr til undervisningen i de naturvidenskabelige fag. Vi har derfor solid erfaring og et højt kompetenceniveau, der sikrer den rette vejledning og service, så vi sammen kan finde den rigtige løsning for dig.
Vores mange år i branchen betyder, at vi har et stort netværk af leverandører fra hele verden. Vi rejser flere gange om året ud i verden for at finde de helt rigtige leverandører og produkter, så vi kan sikre et kvalitetsudvalg, der passer ind i en skandinavisk kontekst. Derfor er vores sortiment bredt og varieret og altid opdateret med de nyeste løsninger.
Rådgivningen, service og reparationer
Det er altid muligt at få kompetent rådgivning hos Scandidact. Vi sidder klar ved telefonerne, på e-mail og på vores live-chat i webshoppen med råd, vejledning og svar på dine spørgsmål. Udover at rådgive om produkterne i sortimentet, hjælper vi gerne med at finde øvrige produkter. Skulle det derfor ske, at du ikke kan finde det, du skal bruge i vores sortiment, er det altid en god ide at kontakte os. Vores store netværk betyder, at vi som udgangspunkt kan tilbyde de fleste produkter, der kræves til uddannelse af fremtidens naturvidenskabelige genier.
Scandidact udfører desuden service og reparationer på jeres udstyr. Vi kan fremskaffe de fleste reservedele og det er ikke et krav, at produktet er købt hos os.
Webshop med et personligt twist
Selvom vi har en webshop, som vi hele tiden forsøger at optimere, så det er nemt for dig at handle, er du altid velkommen til at kontakte os og få en snak, tips og tricks eller et godt råd.
Scandidact har ikke nogen fysisk butik. Det er dog altid muligt at afhente varer på vores lager i Odder. Her opbevarer vi et stort antal faste lagervarer, som vi typisk leverer indenfor 1-2 arbejdsdage. Øvrige varer bestilles hos vores producenter efter behov.
Vores logo
Scandidacts logo er en af bronzealderens (ca. 1800-200 f.Kr) helleristninger fra Vitlycke i Sverige. Med en hårdere stenart blev de ristet i den glatte isskurede granit.
Man kan betragte disse billedlige fremstillinger som datidens avancerede videnskab og religion samt et forsøg på at forstå og formidle det eviggyldige. Helleristningen er Scandidacts logo fordi det symboliserer den basale stræben efter viden og nysgerrighed sat i system som er gennemgående i alle Scandidacts produkter.