Er du nysgerrig på at lære mere om havmiljøet omkring dig, og vil du undersøge om der er plastik i havet i dit område? Så tag med Naturpark Lillebælt og Scandidact på opdagelse i havet! Med din helt egen grejkasse og vejledningerne har du alt, hvad du skal bruge til at undersøge mængderne af plastik i havet nær dig.
Hvad er plastik?
Plast er vores nutid, men også vores fremtid. En verden uden plastik ville være en verden uden mobiltelefoner, computere, dæk på bilerne, vindmøller, strømledninger, emballage osv. – listen er lang. I alt er der indtil videre produceret 8,3 milliarder tons plastik, hvoraf det meste er endt som affald. Det er gået hårdt ud over verdenshavene, som man mener, vil indeholde mere plastik end fisk i år 2050. Men hvad er plastik egentlig? Og hvorfor er det så slemt, at der er plastik i havet?
Hvordan laver man plastik?
Traditionel plastik laves af råolie fra undergrunden. Man laver olien om til plastik ved at koge det. Råolie indeholder mange forskellige stoffer og ved at koge det, kan man adskille stofferne, da de har forskellige kogepunkter. Den proces kaldes destillation.
Plastik kan laves af andet end olie
Det er faktisk også muligt at lave plastik af biologisk materiale som f.eks. stivelse fra planter. Dette kaldes bioplastik. Resultatet er fuldstændig det samme som ved traditionel plastik lavet af råolie og det forurener på samme måde. Der er også plastik som kan nedbrydes i naturen. Eksempelvis er nogle hundeposer lavet af bionedbrydeligt plastik, som kan nedbrydes i naturen. Dog kan det kun nedbrydes til mikroplast, som ikke kan nedbrydes videre. Sidst, men ikke mindst, findes der certificeret kompostbar plastik. Denne type plastik skal kunne nedbrydes helt i jorden.
Plastik i verdenshavene
Hver dag bruger vi plastikprodukter. Det gør vi, fordi det er et godt og praktisk materiale til mange ting. Plastik findes i alt fra tandpasta til vindmøller. Mængden af plastik, der udledes i verdenshavene, er stor. Produktionen er i dag 20 gange større end for 50 år siden. I 2014 var produktionen på verdensplan på 311 millioner ton, og det tal stiger år for år. Hvert eneste minut udleder vi, hvad der svarer til en stor lastbil fyldt med plastik direkte ud i verdenshavene. Man forventer, at det tal vil stige til fire lastbiler i minuttet i år 2050, hvis der ikke ændres på vores håndtering af plastikaffald.
Hvordan dette løses, er stadig en stor udfordring - og hvorfor kan vi ikke bare lade være med at udlede plastik i havene? En stor del af det plastik, vi udleder i havet, ender i en af de fem supersupper i verdenshavene, som til sammen udgør et areal på størrelse med Afrika!
De 5 super-supper
Nogle har måske hørt, at der findes flere plastik-øer rundt omkring i verdenshavene. Ordet ø kan give indtryk af, at al plasten ligger på havoverfladen i et mere eller mindre solidt lag. Virkeligheden er en anden, da det nærmere er en suppe af plastikstykker, der hvirvler rundt sammen med roterende havstrømme. Sådanne strømhvirvler med plast kaldes på engelsk for "gyres".
Når plastikken transporteres ud på de åbne oceaner, er der tendens til, at det samler sig i fem store områder. Det er disse områder, der udgør ’plastiksupperne.
Tilsammen har de fem områder en størrelse, der omtrent svarer til hele Afrika.
Hvilket område plasten ender i, afhænger af, hvorfra den udledes. Plast, der udledes fra Danmark, ender i den nordatlantiske plastiksuppe sammen med en stor del af det flydende plastik fra Europa. Også plast fra det østlige USA og fra Nordafrika ender via havstrømmene i dette område.
Plastic Change, tegner Belle Djerberg
Plastikkens effekt i havmiljøet
Da plastik ikke nedbrydes, men bare bliver til mindre og mindre stykker (mikroplastik), har det stor indflydelse på økosystemet i havet. De store stykker plastik kan dyr sidde fast i, blive kvalt i eller indtage så store mængder af det at de dør, fordi de hverken kan nedbryde eller udstøde plastikstykkerne. Man har i Danmark fundet store stykker plastik i 90% af de havfugle man har undersøgt.
En albatrosunge med maven fuld af plastik (IKristiansen, 2017)
Mikroplasts vandring op gennem fødekæden
Mikroplast (mikroskopiske stykker af plastik) er et problem, som vi først for nyligt har fået øjnene op for. Eksempelvis filtrerer muslinger vandet, og de skelner ikke mellem alger og små plastpartikler. Derfor optages plasten af muslingen, som ikke kan nedbryde det. Hvis vi spiser muslinger, er der dermed også risiko for, at vi indtager mikroplast uden at vide det. Man kender ikke konsekvenserne af det endnu, men det er muligt, at visse plastiktyper kan udskille farlige stoffer i vores krop.
Hvad er mikroplast?
Mikroplast er, som navnet antyder, mikroskopiske stykker af plastik, som opdeles i to grupper. Primær mikroplast udgør 1% af den samlede mængde mikroplast og bliver produceret til f.eks. skrubbeeffekten i skurecreme eller peeling.
De resterende 99% mikroplast består af såkaldt sekundær mikroplast, som kan være afslid fra dæk eller fnuller fra en fleece trøje. Når fleecetrøjen maskinvaskes, løber små tråde af mikroplast med vandet med ud til rensningsanlægget, som ikke er i stand til at sortere mikroplasten fra. Derfor ryger mikroplasten videre ud i vores vandmiljø.
Undersøg plastikforbruget og i plastikforureningen i undervisningen
Plastikforurening er en global udfordring og et voksende problem både globalt og lokalt i Danmark. Plastik nedbrydes meget langsomt i naturen. Plastikken forsvinder aldrig, men bliver blot til mindre og mindre stykker. Vi kender ikke langtidseffekterne af forurening med mikroplastik, men vi ved at den ender i maverne på både dyr og mennesker. Med undervisningsmaterialerne fra Naturpark Lillebælt kan du blandt andet dykke ned i disse problemstillinger sammen med dine elever:
- Hvor stort er omfanget af plastikforurening i havet nær dig?
- Hvor kommer plastikforureningen fra og hvilke konsekvenser har den for naturen i Danmark?
- Hvordan undgår vi plastikforurening i de danske farvande i fremtiden?
Du kan downloade undervisningsmaterialer og øvelsesvejledninger fra Naturpark Lillebælts aktivitetskort 7-13 her:
Aktivitetskort 7 - Muslingers filtrationsevne
Aktivitetskort 8 - Hvor meget affald findes der på 100m strand
Aktivitetskort 9 - Undersøg om der findes plast i sand og opskyl fra stranden
Aktivitetskort 10 - Undersøg om der fndes mikroplast i havvand
Aktivitetskort 11 - Undersøg om fisk har mikroplast i maven
Aktivitetskort 12 - Mål klassens forbrug af plastik
Aktivitetskort 13 - Lav bioplastik ud af mælk
Undervisningsmaterialerne passer til 7.-9. klassetrin i naturfagene. De relevante forsøg er aktivitetskortene 7-13, og passer til et forløb på 8-12 lektioner + feltarbejde.
