Guide til celledyrkning – Sådan dyrker du bakterier

Celledyrkning af bakteriekolonier på vækstmedie

Guide til celledyrkning – Sådan dyrker du bakterier

I denne guide kan du få svar på hvordan du laver forsøg med celledyrkning og antibiotika, samt hvilke materialer du skal bruge for at komme i gang. 

 

Sådan laver du et forsøg med celledyrkning

Find bakterier i dine omgivelser med en podepind og fordel dem på et vækstmedie uden antibiotika og et vækstmedie med antibiotika. Efter en uge kan du se, hvor der var bakterier i dine omgivelser, samt effekten af antibiotika på bakteriernes vækst. 

Materialer 

Fremgangsmåde 

  1. Vælg et vækstmedie. Hvis du har valgt petriskåle, hvor der allerede er støbt vækstmedie i, kan du springe punkterne 2-5 over 

  2. Smelt vækstmediet i mikroovnen i cirka 3 minutter eller indtil det er helt smeltet. Tip Undgå at det eksploderer ved at løsne låget på vækstmediet, og tag flasken ud indimellem for at slynge den forsigtigt 

  3. Lad vækstmediet køle ned til cirka 60 grader. Tip Det er cirka 60 grader, når du kan holde om flasken i 10 sekunder uden du brænder dig 

  4. Hæld vækstmediet i petriskåle, så der er cirka 1 cm (20 mL). Fordel det ved at vippe petriskålene 

  5. Læg låg på petriskålene og lad vækstmediet størkne 

  6. Find bakterier fra dine omgivelser med en podepind eller vatpind. Du kan for eksempel pode på dørhåndtag, toiletbræt, bordplader, mobiltelefoner, eller du kan også vælge at pode dine hænder før og efter du har vasket dem. 

  7. Fordel bakterier fra samme område på to petriskåle med vækstmedie. Tip Kør podepinden i et zigzag-mønster og hold podepinden skråt på vækstmediet, for at undgå store huller. 

    Sæt hurtigt låg på igen 

  8. Læg/fordel antibiotika på den ene petriskål fra hver podning 

  9. Skriv på dine petriskåle, så du ved hvor du har podet fra, og om der er antibiotika til stede 

  10. Luk petriskålene tæt med tape og lad dem stå ved stuetemperatur i op til 7 dage før du kan se resultaterne. Tip Vend petriskålene med bunden i vejret for at undgå kondens på vækstmediet

Tidsforbrug 

2 moduler.  
Modul 1: Udførelse af forsøg.  
Modul 2 (en uge efter modul 1): Aflæse resultater. 

Laboratoriesikkerhed 

Under alt arbejde med antibiotika skal man iføre sig kittel og handsker. Alle petriskåle med bakterier og antibiotika skal autoklaveres efter brug. 

Hvordan ser en bakteriekoloni ud?

Efter en uge har bakterierne haft tid til at dele sig og gro på vækstmediet, så de nu kan ses med det blotte øje. En bakteriekoloni bliver dannet ved at en bakterie har delt sig på vækstmediet. De nye bakterier deler sig også, og efter en uge har de delt sig så mange gange, at der nu er dannet en hel koloni ud fra én enkelt bakterie. I petriskålen kan du se kolonien som et rundt område måske på størrelse med et knappenålshoved. Nogle steder på pladen gror bakterierne så tæt at det kolonierne flyder sammen og danner et stort område med bakterievækst.

Hvad er der sket i petriskålene med antibiotika?

Efter en uge kan man se en stor forskel i mængden af bakterier i på pladerne med og uden antibiotika. Antibiotika virker ved at det hæmmer væksten eller bekæmper bakterierne, og der vil derfor kunne ses langt færre bakterier. Normalt bruges antibiotika som medicin til at bekæmpe bakterielle infektioner. Før antibiotika blev brugt som medicin, døde mennesker af simple infektioner, som man i dag har mulighed for at behandle. 

I dit forsøg er der måske stadig nogle bakterier, som har overlevet at blive udsat for antibiotika. Disse bakterier kan være antibiotikaresistente. Det vil sige at de har en mekanisme, som kan modarbejde effekten af antibiotika. Multiresistente bakterier, som kan overleve behandling med flere forskellige typer af antibiotika. Det kan betyde at infektioner, som vi normalt kan behandle, kan blive livsfarlige for os. Man kan begrænse udviklingen af multiresistens ved blandt andet at mindske brugen af antibiotika og især de bredspektrede antibiotika.

Hvilke bakterier kan du finde i dine omgivelser?

Der findes mange afskygninger af bakterier i vores omgivelser, og de kan deles op i de ”gode” og de ”dårlige” bakterier. Hvis du for eksempel har podet din hud, kan du finde ”gode” bakterier som er med til at holde din hud sund og ren, samtidig med at du kan finde ”dårlige” bakterier, som kan gøre dig syg.

Det er muligt at se forskel på nogle grupper af bakterier, ved at undersøge dem i et mikroskop. I kan undersøge nogle af bakterierne i petriskålene, ved at komme en lille smule bakterier i noget vand. Læg en dråbe på et objektglas og læg et dækglas over. Her kan du undersøge formen på bakterierne og måske endda se om de har en lille hale (flagel).

Hvad kan man bruge celledyrkning til?

Celledyrkning er relevant i undervisningen i grundskolen i Biologi, og på gymnasieniveau i Biologi og Bioteknologi. Her kan du blive klogere på mikroorganismer i dine omgivelser, og undersøge celledeling, og vækstbetingelser, samt se effekten af antibiotika. Forsøg med celledyrkning lægger op til en diskussion om ”gode” og ”dårlige” bakterier, mutationer, antibiotikaresistens og cellulære processer i de prokaryote celler.

Del: