Til kamp mod signalkrebsen

Signalkrebsen er en invasiv art og udgør en stor trussel i de danske søer og åer, hvor den ganske aggresivt truer bestanden af den danske flodkrebs. Dette skyldes blandt andet, at signalkrebsen har en længere aktiv periode og lægger dobbelt så mange æg, som flodkrebsen. Krebsen truer også fiskebestanden, da den er meget glad for fiskeæg og derfor let kan ødelægge årtiers udsætning af både havørreder og laks. 

Krebsebrikken er lavet som et lille rundt sænkenet med en diameter på 30-35 cm og let posning i nettet. Benyt naturlig agn fra den pågældende å, så smittefare undgås. Man lægger (eller bedre fastbinder) lokkemaden til midten af nettet i bunden af brikken. Brikken sænkes herefter ned på bunden, hvor den skal ligge helt stille. Under fiskeriet skal den tilses jævnligt, for at sikre at krebsen ikke kravler ud igen - f.eks. med 10-15 minutters mellemrum. Man løfter krebsebrikken roligt, men i god fart op af vandet uden at den kæntrer.

Hvis krebsebrikken ligger på lavt vand vil man kunne se signalkrebsen - de hvide signal-pletter på klosaksene vil "lyse" op i selv let grumset vand, når den bevæger sig mod brikken. Man vil typisk fange flere hanner end hunner og hannen kendes ved de to parringsorganer på undersiden. 

Ude i naturen har flod- og signalkrebsene mørke farver, men koger man krebs, bliver de ligesom hummere røde. Dette skyldes, at kun de røde farver i skallen bevares ved kogning, mens de blå, grønne og gule farvestoffer går i stykker ved høj varme. 

Svaret findes i krebsens skal, der indeholder et særligt protein kaldet beta-crustacyanin. Til dette protein er der bundet et bestemt farvemolekyle, astaxanthin, der giver skallen det typiske blålige skær. I sin fri, ubundne form er astaxanthin-molekylet orange eller rødligt, men når det bliver bundet til crustacyanin-proteinet, forandres dets lysabsorberende egenskaber, så det bliver blåligt. Når man putter krebsen i kogende vand, bliver skallens protein nedbrudt og ændrer struktur, hvorved farvemolekylet frigives, så det nu atter optræder i sin rødlige nuance. Det britiske forskerholds opdagelser kan vise sig at have nogle meget positive bieffekter. Astaxanthin er nemlig en virkningsfuld antioxidant, der beskytter cellemembraner og væv og måske kan bruges, som medicin mod kræft. Desuden kan der være anvendelsesmuligheder i forbindelse med fremstillingen af farvestof.

Inviter til Krebsegilde!

Nok er signalkrebsen invasiv - og på godt jysk 'rætti træls' - men den smager ganske fortræffeligt! Inviter derfor til krebsegilde med god samvittighed!

Man behøver ikke at bo i Sverige for at opleve en kräftskiva. Til et kräftskiva - eller krebsegilde på dansk - pyntes der op med papirlygter, og man får farverige hatte og hagesmække på. Mindre kan naturligvis gøre det og krebsen bør altid spille hovedrollen, men lige netop hagesmækken er en rigtig god idé, da kampen med de små skaldyr kan være en fedtet affære.

Ved siden af maden er det en helt central del af traditionen med krebsegilderne, at man drikker snaps og synger snapseviser til måltidet - og sangene plejer at være med til at skabe en fantastisk stemning til krebsegilderne. Søg evt. på Google efter "Kräftvisor" for inspiration. 

Beregn ca. 5-8 krebs pr. person, hvilket er nok til en fin forret, men har fangsten været god nok til en rigtig kräftkalas portion, beregner man 20-30 krebs pr. person.

Server krebsene med ristet brød og hjemmerørt dild-mayonnaise/dressing - og som i Sverige med smørsmurt lunt ristet brød og knækbrød, samt ikke mindst god lagret ost til. Brug en tør og nøddeagtig ost, som f.eks. en Västerbotten ost eller en dansk Vesterhavsost.

Sådan spises en krebs:

Træk først halen af, fjern så rygskjoldet og spis fedtlaget, der sidder under skjoldet. Klem og sug kød og saft ud af benene, åbn kløerne og spis kødet. Til sidst spises halen, hvorfra man først fjerner tarmen. Det kan virke som noget griseri, men snyd ikke dig selv for fornøjelsen med at knække, knuse, suge og slubrer alt det gode ud af hver en krebs - så får du en af de største smagsoplevelser de danske åløb kan frembringe.

REGLER FOR FISKERI AF SIGNALKREBS

Miljøstyrelsen har meget præcise nationale regler for håndteringen af signalkrebs:

• Signalkrebsene skal aflives på bredden
• Signalkrebsene må under ikke transporteres levende væk fra området
• Signalkrebsene må naturligvis slet ikke udsættes i andre søer eller vandløb
• Signalkrebsene må fiskes året rundt – ingen mindstemål eller kønssortering
• Indsamling og fangst i den danske natur må kun ske til eget forbrug og ikke med videresalg for øje

Regler for fangstredskaber:

Krebsebrikken betragtes lovgivningsmæssigt som et "let håndredskab" på niveau med fiskestang og snøre og man må derfor anvende den med et almindeligt gyldigt fisketegn (samt en tilladelse til fiskeri i pågældende sø/å). Det er dog en betingelse, at man er til stede og passer redskabet, mens der bliver fisket. 

Med et normalt fisketegn må man fiske dem med en krebsebrik.
Hvis man vil fiske med krebseruser, så gælder reglerne med fiskeri med faststående redskaber. Det indbefatter, at man skal have fritidsfiskertegn eller være lodsejer – og da det pt. ikke er lovligt at fiske med krebseruser i Danmark, kræver det ikke mindst også en dispensation af fiskeridirektoratet.

Vi har redskaber til fangsten for både:

Alm. private
Fritidsfiskere