Fjordrejer er nemme at finde og fange, sjove at studere - og så er de en af de helt store smagsoplevelser.

Rejerne fanges med et rejestrygenet - også kaldet en rejehov. Når forårssolen opvarmer de lavbundede fjorde går rejerne op på lavt vand og trækker først ud igen, når vandet bliver køligere hen mod oktober. På det lave vand lader du rejehoven stryge hen over bunden, lidt som når du støvsuger derhjemme. Giv den gerne en ekstra skalle ved tangplanterne, da de er et yndet gemmested for rejer. 

Rejetyper og bundforhold

Når du har fanget et par gode håndfulde af de små krebsdyr, er det tilstrækkeligt til din rejemad. Det er nu på tide at gå på land og se hvad fangsten indeholder. Du har nemlig gode chancer for, at der er røget hele tre forskellige arter af rejer i dit net:
- Hvis du finder rejer med horn, øjne på stilke og stribet krop, er der tale om tangrejen.
- Hvis der er rejer med horn, øjne på stilke og uden striber, er der tale om roskilderejen. 
- Hvis der er rejer i nettet, som mangler horn, som har en flad krop med et mørkt bånd over halen og hvis øjne ligger tæt oven på hovedet, er der tale om hesterejen.

Hesterejen/sandrejen lever typisk på bar sandbund. Her er den i stand til at grave sig ned i sandet på få sekunder, hvis den føler sig truet. Det er kun øjne og antenner der stikker op af sandet. Fjordrejen, roskilderejen og tangrejen befinder sig derimod ofte i tangskoven og i klyngerne af blæretang, der vokser på stenene langs kysten. 

På en sandet bund kan man sagtens gå barfodet - hvis kulden ikke er en hindring - men når vandet er koldt og bunden er stenet, fuld af muslingeskaller eller tangskove er det rart med et par gode waders. Ellers kræver det kun en spand med låg (de hopper nemt ud!) og lidt gåpåmod!

Husk godt med solcreme - når man befinder sig i vandet er solen ekstra hård og vinden køler samtidig, så man ikke mærker en forbrænding før det er for sent.

 

Lækre rejechips - fra fjord til bord!

Der findes mange måder at tilberede rejerne på, men er du en af dem der hader besværet med at pille rejer, så prøv disse lækre rejechips, som er perfekt til de mindste rejer, som endnu ikke har den seje skal.

Spis dem hele som snack eller f.eks. som sprødt salat-drys - de skal nok hurtigt få ben at gå på!

Sådan gør du:

  1. Opvarm en god mængde neutral olie - eks. 1 liter rapsolie. Skyl rejerne godt og fjern rester fra alger og lign. Hvis der er nogle store rejer imellem skal de enten pilles efter tilberedningen eller alternativt tages fra og koges
  2. Dup rejerne tørre på et rent viskestykke og drys dem med fint salt
  3. Vend rejerne i mel
  4. Dybsteg dem i olien et minut eller to til de er gyldne
  5. Tag dem op med en hulske (ikke plastik) og lad rejerne dryppe af på køkkenrulle

 

Skal I også lære lidt..?

Rejerne er fascinerende at studere for både børn og voksne - de er ofte helt gennemsigtige med kig til anatomien og nogle har smukke mønstre og farver.

Iagttagelse

Forundringsspørgsmål
Kig på rejerne i et lille akvarie eller et indsamlingsglas - og undersøg hvad de gør.

  • Hvad spiser rejer?
  • Hvordan spiser de?
  • Hvad bruger rejerne deres følehorn til?
  • Hvad bruger rejer deres hale til?
  • Hvad bruger rejer deres ben til?
  • Har rejer nogen form for forsvar? Kig på farve og på, hvordan rejerne opfører sig?
  • Er det en hestereje eller en fjordreje, I har fanget? Det er muligt at I har fanget flere slags.
  • Hold øje med jeres rejer. Hvor placerer de sig i akvariet?

Hvad spiser rejer?
Prøv at fodre rejerne med agurk, lidt brød og en knust musling eller andet kød. Prøv at gætte, hvad I tror rejerne helst vil spise. Skriv herefter, hvad de foretrækker og noter hvordan de spiser.

Disseker en reje

I kan dissekere rejerne ude i felten - eller i naturfagslokalet eller på køkkenbordet. I kan arbejde med friske eller kogte rejer. Sammenlign evt. rejens opbygning med menneskets.

Læg rejen i en bakke og hav en skalpel klar (husk at have en voksen tilstede!)

Her er spørgsmål, der kan give anledning til en god og lærerig snak.

Undersøg rejens skellet

  • Se på rejen og mærk på den
  • Hvilken farve har rejen?
  • Hvor er rejens skellet? Skallerne er et ydre skellet - et såkaldt exoskelet, der beskytter rejen..
  • Hvordan kan rejen mon bevæge sig, når den er beklædt med hårde skaller?
  • Prøv at bøje rejens hale og rette den ud igen.
  • Hvorfor tror I, at rejen er et leddyr?
  • Prøv at brede rejens hale ud. Hvad tror I den bruges til?

Undersøg rejens ben

  • Hvor mange ben har den?
  • Hvor mange forskellige typer af ben har den?
  • Tegn de forskellige typer ben.
  • Hvad tror du, den bruger de forskellige ben til?

Undersøg rejens hoved

  • Hvor mange antenner har rejen?
  • Hvad bruger rejen sine antenner til?
  • Hvor mange øjne har rejen?
  • Hvorfor sidder øjet på en stilk?
  • Tag et øje ud - og kig på det med en lup.

Undersøg rejen indeni

  • Tag forsigtigt fat i rygskjoldet - og pil det af.
  • Kan du finde gællerne - de sidder i hver side under rygskjoldet. Tegn dem.
  • Hvorfor har rejen gæller? Og hvad bruger den dem til?
  • Kan du finde hjertet?
  • Hvad bruger rejen hjertet til?
  • Kan du finde maven? Hvis du forsigtigt stikker en tændstik ind gennem munden på rejen - vil den pege helt ned i maven.
  • Hvad bruger rejen maven til?
  • Pil skallen af halen - og flæk halen på langs. Kan du finde en mørk streng i halen? Hvorfor er der sand i strengen?

Undersøg rejens æg

  • Kan I se, om rejen er en han eller hun. Kig efter æg.
  • Hvor sidder hunrejens æg?
  • Hvorfor tror I de sidder der?
  • Måske kan I se to små prikker i hvert æg. Det er de små rejers øjne.

 

Billede: Rejens anatomi 

 

Kræver det fisketegn at stryge rejer?

Hvis du er under 18 år eller over folkepensionsalderen (+65 år), så kan du styge rejer ganske gratis. Er du mellem 18-65, så kan du købe fisketegn hos Miljø- og Fødevareministeriet.

Der kan købes Dags- Uge og Årstegn og ved køb er man samtidig med til at støtte den danske fiskebestand med:

  • Udsætning af fisk - fx havørred og pighvar
  • Vandløbsrestaurering, som hjælper udviklingen af fiskebestande
  • Ny viden om fiskenes adfærd

 

 

 Billede: Tangrejen er en af de mest farverige rejearter i de danske farvande